The end of 2018

2018 er næsten slut og jeg glæder mig som altid til det nye år. Jeg kan godt lide at sætte mål for en ny tid og ligesom jeg i hverdagen elsker lister og følelsen af at strege ting ud når målet er nået, så elsker jeg at gøre det samme med mine nytårs fortsæt.

2018 har været lidt turbulent, hvor jeg både har været meget hjemme og set serier i sengen og generelt ikke har kunne overskue så meget, men også året hvor jeg virkelig har tænkt over hvad jeg ville og kommet frem til det. Det er også året hvor jeg efter at være blevet færdiguddannet har brugt året på at finde det rigtige job, heldigvis er jeg endt et rigtig godt sted her i slutningen som jeg glæder mig til at være hos i 2019!

2018 er også året hvor jeg både var på skiferie, i Paris og i Florida. Et godt rejseår med nogle fantastiske oplevelser. Det vil jeg virkelig gerne tage med mig i 2019 og vi er allerede i gang med at planlægge den næste tur!

I 2019 vil jeg gerne spare op til at fikse vores lejlighed. Vi planlægger både nyt køkken og skal generelt ha’ byttet om på flere af værelserne og revet en væg ned. Planen er i efteråret så kryds fingre!

Derudover vil jeg gerne få så mange rejser ind som muligt (som der er tid og råd til). Vi drømmer om en tur til Vietnam og en smuttur til Rom men først skal vi på skiferie i Februar som jeg virkelig glæder mig til!

Et mindre fortsæt er at læse flere klassikere. I 2018 lavede jeg en liste med klassikere såsom Jane Austen bøgerne, the great gatsby osv. i løbet af året håber jeg på at få krydset lidt flere af listen!

Derudover et klassisk fortsæt så vil jeg gerne tabe mig. Haha så kliche! Min vægt har generelt været det samme i mange år, men i 2018 har jeg for første gang taget på og jeg er ikke vild med det. Jeg føler mig ikke helt som mig selv. Jeg har altid elsket at træne men har gjort det meget mindre i dette år da jeg simpelthen ikke har kunne overskue det. Dog så meldte jeg mig ind i fitness i november og har siden da trænet rigtig meget og elsket det. Jeg begynder at føle mig tilbage til mig selv og vil elske at ramme min “normale” vægt igen!

I morgen skal vi fejre nytåret som vi altid gør med lækker mad og skønne mennesker, nemlig Sebastians familie. Vi har altid en dejlig aften hvor vi spiser lækker mad og drikker gode drinks. 2019 here I come..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *